30532600 // ung2600@glostrup.dk

Gå til film

MUSIK, MEDIE & E-SPORT

Nye hold starter i september 2022 Læs og se mere i beskrivelsen længere nede!

Tilmeld dig allerede nu
Antal ledige pladser
Der er 5 pladser tilbage.

Beskrivelse

Læs og se mere her

Gå til film i ungdomsskolen

I samarbejde med Filmskolen Station Next

Har du lyst til at lære at producere film med andre filmfreaks og med professionelle filmfolk som undervisere, så er Filmvæksthuset noget for dig.

Ungdomsskolen har et samarbejde med Filmskolen Station Next i Filmbyen i Hvidovre, og her får du mulighed for at afprøve mange forskellige funktioner på en filmproduktion fx fotograf eller instruktion. Du producerer sammen med dit hold og professionelle filmfolk flere små produktioner og en stor produktion hvert år.

Året afsluttes med premiere på alle holds hovedproduktioner i juni måned i Imperial biografen med 1002 inviterede gæster – her vil dit navn være at finde på rulleteksten!

Filmvæksthuset er for dig, som virkelig har lyst til at bruge noget af din fritid på at lave film. Det er ikke nødvendigt, at du har prøvet at lave film før, men højt engagement og interesse for film er vigtigt. Vi forventer, at du kommer hver gang, da filmproduktion er teamwork, hvor alle er vigtige. Til gengæld stiller vi op med professionelle faciliteter, med filmstudie, udstyr og proffe filmfolk!

Vi starter to nye hold, så du kan vælge at gå om mandagen eller tirsdagen.

Begge hold begynder med et introforløb enten lørdag eller søndag den 17./18. september kl. 10.00 – 16.00. Ugen efter starter undervisningen, som hver gang er kl. 17.00 – 19.30.

Du kan begynde på Filmvæksthuset, hvis du er fyldt 14 år inden 1. august 2022. Du kan gå i op til tre år på Filmvæksthuset, men tilmeldingen gælder kun det første år.

Der er informationsmøder og en kort samtale med hver elev mandag den 12. september eller tirsdag den 13. september kl. 17:00-18:30 på Filmskolen Station Next, Fægtesalsvej 7, 2650 Hvidovre. Du skal kun tilmelde dig ét af informationsmøderne.

 

Tilmelding til informationsmødet: https://forms.gle/t53KmCAyvicnHUnN9

 

Læs mere og se nogle af elevernes produktioner: https://nyhed.station-next.dk/filmvaeksthuset

 

 


Andre hold i samme kategori